Susanne Birk Thomsen er nyt æresmedlem i Boldklubben Avarta

På en festlig dag i Boldklubben Avarta blev Susanne hædret som æresmedlem for sin mangeårige og enestående indsats i klubben.

Susanne har gennem årtier været en central figur i Avarta – både som holdleder i ungdomsafdelingen og som formand i en periode.

Hun har stået bag fodboldskoler for børn i Rødovre i mere end 25 år og gennem lige så mange år arrangeret fodboldrejser til venskabsklubben Fjellhamar FK samt taget imod deres besøg i Danmark.

Derudover har hun engageret sig i støtteforeningen Græshopperne, hvor hun blandt andet bidrager til arrangementer som bankospil.

Susannes store engagement og vedholdende indsats har sat et varigt præg på klubben, og annonceringen af Susannes optagelse som æresmedlem fredag den 29. maj 2026 på Tømrermester Jim Jensens Park blev mødt med stor taknemmelighed og klapsalver.


Få vores nyhedsbrev sparket direkte i din indbakke ⚽


Skriv en kommentar

Få vores nyhedsbrev sparket direkte i din indbakke ⚽

Forsæt læsning