Avarta Elite gør klar til ny sæson med trænerteamet på plads

Trænerteamet omkring Avarta Elite er nu endeligt på plads frem mod den kommende sæson. Holdet ledes af cheftræner Henrik Johannesen, som får selskab af assistenttræner Thomas Gammelgaard og målmandstræner Brian Møllepovl.
Samtidig arbejdes der intensivt bag kulisserne med at styrke truppen yderligere. Klubben er i dialog med flere spændende spillere, som kan være med til at tilføre kvalitet og konkurrence til holdet inden sæsonstart.
Også uden for kridtstregerne er der aktivitet. Avarta er i gang med rekrutteringen af en ny massør, som skal indgå som en vigtig del af det sportslige setup omkring førsteholdet.
Der tegner sig dermed et spændende billede af den kommende sæson, hvor både trænerstaben og truppen fortsat udvikles med ambitionen om at stå stærkest muligt, når turneringen går i gang. ⚽💚🤍

