Er du frisk på at blive frivillig på Tømrermester Jim Jensens Park – Avarta

For at sikre en velfungerende og stemningsfuld og tryg afvikling af kampdage på Tømrermester Jim Jensens Park søger Avarta engagerede frivillige, som har lyst til at blive en del af fællesskabet omkring klubben og bidrage til en positiv oplevelse for spillere, tilskuere og samarbejdspartnere.

Som frivillig på stadion kan opgaverne blandt andet omfatte:

  • Vagt- og serviceopgaver, der bidrager til sikkerhed, overblik og god orden på stadion
  • Betjening af boder, herunder salg af mad og drikke
  • Grill af Danmarks bedste stadionpølser – Avarta Pølsen
  • Assistance i speakerboksen i forbindelse med kampafvikling og information
  • Modtagelse af gæster ved indgangene, herunder velkomst og vejledning
  • Holdlederfunktion i forbindelse med kampe og træninger, herunder praktisk støtte omkring holdet
  • SoMe-ansvarlig, herunder opdatering af klubbens sociale medier på kampdage

Opgaverne tilpasses efter interesse, kompetencer og behov, og alle frivillige modtager grundig introduktion til deres funktion.

Hvad tilbyder Avarta sine frivillige?

Som frivillig hos Avarta bliver du en vigtig del af klubben og får:

  • Et stærkt fællesskab og et godt socialt miljø
  • Unikke oplevelser tæt på kampene og klubmiljøet
  • Personligt adgangskort til BK Avartas hjemmekampe, som kan benyttes, når du ikke er på vagt
  • Deltagelse i en årlig fælles udebanekamp-tur
  • Forplejning i forbindelse med dine vagter
  • Eventuelt frivillig-/klubtøj
  • Invitation til sociale arrangementer for frivillige
  • Mulighed for at tage kontrollørkursus
  • Mulighed for aktivt at støtte og udvikle fodbolden i lokalområdet

Kontakt

Har du lyst til at blive frivillig på Tømrermester Jim Jensens Park, eller ønsker du yderligere information, er du meget velkommen til at kontakte:

Avarta – Frivilligkoordinator Mathias Philipsen
📧 Mathias.philipsen@outlook.dk
📞 20641125

Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen som frivillig i Avarta.


Få vores nyhedsbrev sparket direkte i din indbakke ⚽


Skriv en kommentar

Få vores nyhedsbrev sparket direkte i din indbakke ⚽

Forsæt læsning