Velkommen til Silas Juhl

Silas Juhl er 20 år (født i 2005) og har tidligere spillet for Holbæk i 3. division samt for det, der hedder FC Sydkysten (Greve). Derudover har han spillet ungdomsfodbold på Roskilde-egnen.
Hvorfor valgte du at skiftes til Avarta?
Jeg skulle finde en ny klub, der ville passe godt til mig, og helt magisk flaskede det sig, da Avarta manglede en keeper. Så jeg tog forbi og prøvede det af, og faldt hurtigt til i det megafede omklædningsrum sammen med de seje drenge. Det var derfor en hurtig beslutning, at det er det rigtige sted for mig.
Hvad er dit indtryk af opstarten?
Den har været svingende på grund af sne, hvilket har gjort det svært at træne på banerne og vise, hvad man kan. De træninger, vi har haft, har dog været gode.
Hvad er dine forventninger til sæsonen?
Jeg forventer, at vi forbliver nummer 1 og rykker op i 3. division. Samtidig håber jeg også på at få en masse spilletid, så jeg kan bidrage med det, jeg kan.
Hvad er dine forventninger til dig selv – hvad kommer tilskuerne til at se fra din side?
Jeg forventer at komme ud og spille nogle kampe, få en masse clean sheets og give den maks gas.
Tilskuerne kan forvente masser af energi fra en ung og ambitiøs keeper, som godt kan lide at spille med fødderne og diske op med nogle gode redninger hist og her.

