BK Avarta søger sportsmassør

BK Avarta, hjemmehørende i Rødovre og aktuelt placeret i toppen af Danmarksserien med ambitioner om oprykning til 3. division, søger en sportsmassør til klubbens førstehold. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, da vores nuværende massør stopper.
Om stillingen
Som sportsmassør i BK Avarta bliver du en vigtig del af det sportslige setup omkring førsteholdet. Du vil have ansvaret for behandling og vedligeholdende massage af spillertruppen samt bidrage til at optimere spillernes fysiske præstation og restitution.
Arbejdsopgaver
- Behandling af spillere i forbindelse med træning og kamp
- Forebyggende og restitutionsfremmende massage
- Akut behandling og vurdering af skader under kamp
Arbejdstid
Behandling foregår som udgangspunkt én gang ugentligt i forbindelse med træning samt på kampdage i weekenden.
Træningstiderne er mandag, tirsdag og torsdag, hvor behandling typisk finder sted mellem kl. 16.00 og 17.30.
På kampdage skal der behandles både før og under kampen efter behov.
Vi tilbyder
- Et spændende og ambitiøst miljø i en klub med klare målsætninger
- Tæt samarbejde med spillere og trænere på højt amatørniveau
- Løn efter aftale samt fleksible rammer
Ansøgning
Interesserede bedes kontakte:
Mathias Philipsen
Tlf.: 20 64 11 25
Mail: mathias.philipsen@outlook.dk


Skriv en kommentar