Efter halvandet år hvor turen både gik forbi Brønshøj BK og Glostrup FK, er Mads Walter tilbage i den grønne trøje, som han senest trak over hovedet, da vi sikrede os oprykning tilbage til divisionerne i juni 2023.

»Mads er en evigt udfordrende type, som kommer til Espelunden for at bidrage med sit store hjerte, vilje, solide fysik og altid gode humør – og vi glæder os til samarbejdet,« fortæller sportschef, Henrik Johannesen.

»Det er virkelig fedt, at jeg igen har fået muligheden for at blive en del af BK Avarta, og jeg er spændt på at skulle være en del af de grønne tropper endnu engang. Jeg ser frem til både at bidrage på banen, være med til at løfte holdet længere frem i divisionerne, indgå i det sociale ude i klubben og ikke mindst lære det nye, spændende trænerteam endnu bedre at kende,« lyder det fra Mads Walter, der støder til resten af truppen på den anden side af årsskiftet.


Få vores nyhedsbrev sparket direkte i din indbakke ⚽


Skriv en kommentar

Få vores nyhedsbrev sparket direkte i din indbakke ⚽

Forsæt læsning