
Spasojevic er nyeste mand i forsvaret
BK Avarta har indgået en aftale med den 24-årige forsvarsspiller Aleksandar Spasojevic, der kommer til klubben fra BK Frem. Aleksandar er oprindeligt fra Canada og har boet i Danmark de seneste par år – og han ser ikke mindst frem til de nye udfordringer, der venter i Espelunden.
»Jeg tror på, at Avarta – især med den spillestil vi praktiserer – er den rette klub for mig i forhold til at kunne udvikle mig som fodboldspiller. Jeg er blevet taget virkelig godt imod af både spillere og stab, og jeg er meget spændt på, hvad den kommende sæson har at byde på. Jeg har i hvert fald ambitioner om både at kunne gå ind og gøre en forskel på holdet, og at vi samtidig kan kæmpe med om oprykning,« fortæller Aleksandar Spasojevic.


Skriv en kommentar