690 gæster havde valgt at lægge vejen forbi Tømrermester Jim Jensens Park til en spændende lokalderbyaften i Lunden.
Tallet kaldte på sæsonrekord, og der var godt gang i de gode stadionpølser og de kolde fadøl, og Avartas mange seje frivillige hjælpere
havde en meget travl aften i alle led.
Begge hold havde formidabel støtte og opbakning fra deres respektive fangrupper, men stemningen til trods måtte de mange fremmødte fans dog vente længe mellem spændingsmomenterne, da kampen først blev fløjtet igang.
En lidt for knoldet bane gjorde det svært for begge mandskaber at få komplet kontrol over den runde kugle, og kampen bølgede frem og tilbage i samtlige 90 minutter uden at frembringe de store scoringschancer i nogle af enderne.
Kampen endte fortjent for begge mandskaber med en 0-0 løsning, og vi fastholder 4 pladsen for runden her - uanset hvordan puljens øvrige kampe afvikles.
Vi skal nok få vendt skuden og alle tror på den!
Næste runde møder vi Ringkøbing ude. Kampen spilles lørdag den 6. maj kl. 14.00
Forza Avarta - og som altid tak for at være med til at skabe en sublim kulisse for drengene, tak for et formidabelt stærkt fremmøde og ikke mindst en uovertruffen opbakning fra hverenkelt Avartafan (særligt vores allesammens seje Graeshopperne )
God weekend 💚
Der er flere billeder fra kampen her:
https://avartaelite.dk/billeder
Besøg siden den: 09-07-2013
Total: 1002461
Dagligt: 263
1 online