Avarta byder et stort velkommen til Kim Aabech
Nedtællingen til oprykningsspillet er for alvor sat i gang, og Galls tropper er igang med at lægge en sidste hånd på de store forberedelser forud for søndagens første kamp mod Ringkøbing.
Mere omkring optakten senere på ugen, men for nu ønsker klubben at byde et stort velkommen til den tidligere Superligaspiller; Kim Aabech.
Gall udtaler, at ”Kim er kommet for at udfylde den rolle, som vi mangler lidt i truppen.
Det er ikke så mange af vores spillere, som har prøvet at være med i en oprykningsfase, så Kim kommer med en kæmpe rutine og er en spiller, som kan holde godt fast i bolden og tage temperaturen i kampene.
Han kan være med i det fremadrettede spil og han er ikke kommet for at afløse nogle spillere, men træder ind i truppen på lige vilkår med alle de andre gode spillere.
Der er ingen pladser, der er givet på forhånd og det handler hver uge om at stille med stærkeste hold til den modstander, der nu venter os.
Men med det sagt, så er Kim jo en dygtig spiller, og der er naturligvis en grund til, at vi har hentet ham ind.”
Besøg siden den: 09-07-2013
Total: 1002458
Dagligt: 263
2 online