Boldklubben Avarta fejre 70 års jubilæum, takket være grundlæggerne af klubben for halvfjerds siden har vi i dag en stor fodboldklub og en engageret forening, hvor rigtig mange glædelige og ikke mindst sjove stunder er tilbragt.
BK AVARTA kunne ved stiftelsesmødet den 29. januar 1953 mønstre 15 mand, hvoraf de ældste var 17 år. En bestyrelse bestående af Berthil Nielsen (formand), Ole Jensen, Svend Clemmesen, Egil Tørnkvist og Arne Juel blev valgt.
I dag har BK Avarta tæt på 1.000 medlemmer fra 4 til +60 år. En klub med plads til både bredde og talentudvikling og med anerkendelse som DBU Børneklub.
Det skal selvfølgelig fejres og derfor inviteres alle tidligere og nuværende medlemmer, trænere- og ledere, sponsorer og samarbejdspartnere til reception i Espelunden (Pergolaen ude foran Café Avarta) fredag den 27/1 kl. 13-17.
Vi håber at se dig på kommende fredag!
Besøg siden den: 09-07-2013
Total: 1002456
Dagligt: 263
2 online