For to uger siden sikrede Marco Balck de grønklædte tropper en euforisk sejrsfølelse og et point til kontoen, da han udlignede på saksespark mod Frederikssund – her til aften måtte drengene forlade banen med en bittersød smag i munden efter selv at have kastet en tomålsføring over styr i dommerens overtid.

Fra start lod det hele dog til at blive en underskøn aften i Espelunden. Solens stråler varmede, og drengene blev smukt fulgt på banen af de kommende talenter fra klubbens U10 hold.

Forårssæsonens sublime spil og holdånd skulle fortsættes og fra første fløjt sad Galls drenge tungt på kampen. Der skulle kun gå et kvarter, før sidste uges veloplagte målscorer, Pola Karim, bragte hjemmeholdet fortjent foran.
Herstedøster, som ellers fortsat har en del at spille for, gjorde ikke meget væsen af sig, men det lykkedes dem alligevel et kvarter senere at få udlignet til 1-1. De grønklædte kom fint igen og lod sig ikke mærke med udligningen, og kort før pausen bragte vi os igen fortjent foran med et gennemført forsvarsmål. Først headede Andreas ”Andy” Fabricius på stolpen, men på reposten fik Philip Nielsen halvflugtet bolden sikkert i nettet til fortjent pauseføring .. 2-1.

Efter pausen blev der igen disket op med godt presspil, lækre driblinger og højt tempo i alle kæder, og efter 68 minutter lønnede det sig til en avancering og en 3-1 scoring af Niklas ”Dino” Kristiansen.
Uden at konkludere for meget, summede det rundt omkring fra de fremmødte 234 tilskuere (både ude- og hjemmefans), at kampen reelt var afgjort.
Gall tordnede til angreb ude fra boksen og ville gerne have kastet en fjerde scoring ind, så der ikke skulle komme kamp om points. Sejren skulle sikres.
Herstedøster pressede på og til trods for at alle mand stod i egne rækker, fik udeholdet reduceret til 3-2 i overtiden.
Udeholdet fik troen på miraklet og vedblev presset, og til stor ærgrelse for hjemmeholdet og dets fans, gjorde de det umulige og fik smækket en udligning ind i de døende sekunder.
3-3 var en realitet.
Slutfløjtet lød og udeholdet jublede over ’sejren’, som vi selv gjorde det forleden mod Frederikssund.

Man kan vinde en uafgjort – men man kan desværre også tabe den.
Efter kampen tog vi en snak med en meget skuffet anfører, Simon Ustrup, som havde følgende ord at knytte til kampen og resultatet:
Det er noget af det tungeste man prøver, når man er foran med 2 til overtiden og så smider det væk.
Det er dyre lærepenge til os, og vi tager det selvfølgelig med os videre - men lige nu har jeg det virkelig ikke særlig godt.
De får en udligning på en klar personlig fejl. Det er hvad der sker, men vi kommer jo fint tilbage og er foran med 2 i stort set hele anden halvleg.
Vi har egentlig lukket kampen, men vi mangler måske at spille os selv helt gode i de sidste ti minutter af kampen. Vi burde fortsætte med at have possession, fordi vi véd jo, at de VIL få chancer helt til sidst. De er et hold, der kæmper godt og vi ved, at de vil spille deres chance, så det er jo bare møgærgerligt, at vi ikke lige et helt skarpe til sidste fløjt.
Til spørgsmålet om, hvorvidt kampen burde være lukket med en 4-1 scoring siger anføreren, at det jo er en fed mentalitet altid at jagte det næste mål, men vi mangler måske noget rutine i at køre bolden rundt og bare køre dem helt trætte og gøre arbejdet færdigt.
Deres scoring til 3-2 kommer efter et langt indkast, hvor vi alle står nede og er klar, og der får vi bare ikke dækket vores mand. Så kaster de alle mand frem og den udlignende scoring til sidst er noget af et drømmehug, så det føles lidt ambivalent, da det føles som om, at det er vores egen fejl – men samtidig er det jo også Herstedøsters reelle fortjeneste. Desværre.

Vi har stadig lidt kampe tilbage i sæsonen og anføreren lover, at motivationen fortsat er i top og at de grønklædte vil rejse sig og kæmpe videre, når først aftenens bitterhed har fortaget sig.

Næste kamp er allerede på tirsdag i Odsherred i pokalturneringen, så der vil de grønklædte tropper igen styre mod oprejsning og sejr.