I morgen venter en kamp mod et holdene over Avarta, når Allerød gæster Espelunden. Det er samtidig holdets sidste hjemmekamp for i år, da der efter i morgen venter Ishøj og Frederikssund på udebane.
Allerød indtager rækkens tredjeplads med 20 point og har Avarta lige i hælene på en fjerdeplads med 16 point. Allerød vandt holdenes første møde tilbage i starten af sæsonen, hvor Avarta har lært meget fra den kamp.
- Vi står et helt andet sted end, da vi mødte dem på udebane i tredje runde og vi glæder os rigtig meget til endnu en gang at løbe ud på græsset i Espelunden og forhåbentlig give vores fans en sejr, fortæller Frederik Tønsberg.
En stime på syv kampe uden nederlag har givet Avarta-truppen en stor portion selvtillid.
- Det er selvfølgelig rigtig rart med en stime på syv kampe uden nederlag, som giver en tryg følelse og en masse selvtillid. Vi skal tage den selvtillid med ud på banen i morgen og spille vores spil, så vinder vi også , slutter Tønsberg af.
Billetter til kampen kan købes her: https://boldbillet.dk/show/event/avarta-vs-alleroed-fk-23-okt-2021
Besøg siden den: 09-07-2013
Total: 896135
Dagligt: 277
3 online