Sidste weekends skuffende 1-4 nederlag er lagt i graven, men sulten for at revanchere sig fra den kamp er stor i truppen, som glæder sig enormt meget til kampen i morgen, hvor Ishøj gæster Espelunden. Ishøj IF indtager øjeblikket førstepladsen efter tre runder, hvor holdet har maksimum point.
- Det er klart, at der for både spillertrup, stab og alle omkring er en stor sult efter at få 3 point, hvilket man igen også har kunne mærke på træningsbanen i den sidste uge, fortæller Frederik Tønsberg.
Det kan ikke understreges nok, hvor stor en betydning det har for truppen at spille hjemme i Espelunden. Det giver noget ekstra glæde, når det er en hjemmekamp som venter og i morgen har den hjemmekamp en stor betydning, når det øjeblikket førerholdet kommer på besøg.
- Personligt glæder jeg mig helt vildt til at spille i Espelunden igen i morgen mod en modstander, som også er kommet godt fra start. Når det så er sagt, så er det en kamp som så mange andre, hvor hver kamp er lige betydningsfuld i vores rejse mod oprykning, siger Frederik Tønsberg.
Der er kampstart klokken 13 og billetter til kampen kan købes her: BOLDBILLET:DK
Efter kampen vil klubben anden hold spille på stadion, hvor de har en hjemmekamp mod Såby i serie 1
Besøg siden den: 09-07-2013
Total: 896145
Dagligt: 277
1 online