Avarta får i dén grad fornemt besøg, når folk fra den engelske Premier League-klub Manchester City tager turen til Danmark.
Manchester City er en af Englands største klubber. Klubben vandt på suveræn vis det engelske mesterskab i sæson 2018/19 med 19 point ned til sølvvinderne fra Manchester United.
Det er svært at forestille sig, at den engelske storklub har øjnene rettet mod Avarta, men det er rent faktisk tilfældet. Den kroatiske Avarta-målmand Domagoj Lukac er således blevet genstand for interesse hos Manchester City, der gerne vil teste målmanden.
Manchester City kommer derfor til Espelunden for at lave en træning med 20-årige Domagoj Lukac. Træningen foretages af scout og målmandstræner Steven Potts fra Manchester City’s Academy.
Det kan desuden ske, at scouts fra andre store klubber også kommer for at overvære prøvetræningen, der vil vare to timer.
Og Domagoj Lukac skal nok få sved på panden i de 120 minutter. Manchester City har til træningen anmodet om en halv bane, et mål, et net med bolde samt en række lave kegler.
Domagoj Lukac skiftede til Avarta fra B93 den 1. januar 2018.
Besøg siden den: 09-07-2013
Total: 606830
Dagligt: 295
2 online