Den 16-04-2018 kl. 18:38

Emil Thomsen er tilbage på grønsværen

Midtbanespilleren Emil Thomsen er igen at finde på fodboldbanen, efter han røg ud med en slem hjernerystelse i september sidste år.

I en Avarta-kamp i begyndelsen af september – for over syv måneder siden – måtte den 22-årige midtbanespiller Emil Thomsen udgå. Han havde pådraget sig en hjernerystelse og blev straks henvist til sengelejet.

Hjernerystelsen satte den talentfulde spiller ud på ubestemt tid. Men efter syv måneder med frustrationer er Emil Thomsen tilbage; han har fået det bedre og er klar til fodbold i oprykningsspillet i 2. division.

”Jeg har det fint nu. Hjernerystelsen er væk, men der sidder nogle spændinger i min nakke, der giver mig hovedpine en gang i mellem. Men det er ikke så farligt som med hjernerystelsen. Det værste er overstået, og jeg kan derfor godt spille igen. Jeg  er dog ikke på 100 procent endnu,” siger Emil Thomsen.

Comeback mod Frem
I lørdags vendte han så tilbage på grønsværen i udekampen mod Frem efter at have siddet ude i over et halvt år.

”Jeg spillede et kvarter i lørdags mod Frem, hvor jeg blev skiftet ind. Det var dejligt at komme i kamp igen. Resultatet gik ikke som ventet, men det var rart at komme i spil. Eneste problem er i forhold til hovestød. Mit hoved skal vænne sig til det, og jeg tager det stille og roligt,” fortæller Emil Thomsen.

Men før Emil Thomsen kunne vende tilbage til fodboldbanen, gik han gennem en rigtig svær tid.

”Det har været en hård periode. De første par måneder, efter jeg fik hjernerystelsen, var ikke nemt. Jeg havde meget slem hovedpine. Jeg lå faktisk bare og hørte lydbøger og skulle have tiden til at gå,” forklarer Emil Thomsen og fortsætter:

”Jeg havde svimmelhed, tinnitus og træthed. En følelse af, at man bare ikke var på topppen. Det gik ekstremt langsomt. Det værste var næsten, at man var så begrænset, i forhold til de ting man kunne lave. Jeg har nærmest ikke kunnet lave noget i et halvt år.”

Frustrerende uvished
Uvisheden har fyldt aldeles meget. Uvisheden om, hvornår han igen kunne snøre fodboldstøvlerne.

”Man får at vide af lægen, at det kan tage to uger, to måneder eller et halvt år. Tiden går bare så langsomt. Uvisheden har været det værste – det har været en dræber. Det har sgu ikke været sjovt,” siger Emil Thomsen, der sideløbende med sin sygeperiode har haft oveskud nok til at følge Avartas kampe primært på hjemmebane.

Hovedstød er mere eller mindre uundgåeligt i fodbold, og Emil Thomsen er også klar på at gå langsomt frem på dén front i fodboldspillet, nu hvor det er det eneste element i spillet, der kan volde kvaler.

”Jeg håber, mit hoved tager pænt imod hovedstødene, da det er det sidste, der mangler. Jeg håber, jeg i løbet af de næste par uger kan være mere eller mindre helt tilbage. Jeg mangler kampform, men det skal nok komme,” slutter han. 

Læs også

28-09-2018 kl. 15:19

Søndagsbrag mod Frem

På søndag den 30. september klokken 13 er der stort fodboldbrag i 2. division på Espelunden Stadion, når traditionsklubben Frem er modstanderen for Avarta. Forrige weekend vendte Avarta tilbage...

13-09-2018 kl. 13:20

Indtager eget græs: ”Vi glæder os sindssygt”

Avarta har fået sæsonens første sejr, og nu vender holdet endelig tilbage til eget græs i Espelunden. Efter at have tabt de tre...

12-09-2018 kl. 18:47

Avarta tilbage i Espelunden

De første tre hjemmekampe i sæsonen 2018/19 har været spillet på Glostrup Stadion, men nu kan Avarta atter træde ind på det hjemlige græs i Espelunden....

08-09-2018 kl. 09:43

"Skruebrækker - eller hva'?"

Erik Rico Hansen er rekordholder med 402 kampe for Avartas divisionshold. Han har skrevet følgende debatindlæg i forbindelse med konflikten mellem landsholdsspillerne og DBU:   Debatten om...

06-09-2018 kl. 12:31

Søndagens hjemmekamp er udsat

Avarta skulle på søndag klokken 13 efter planen hjemme have mødt HIK, men kampen er udsat. Ny dato foreligger endnu ikke. Det er den igangværende konflikt...

05-09-2018 kl. 10:44

Vedrørende konflikten i dansk fodbold

Avarta har, og vil ikke, tage parti i den verserende sag i dansk fodbold. Da vi ikke kender alle facts i sagen, er det umuligt...

24-08-2018 kl. 12:34

Avarta øjner første point i sæsonen

Efter nederlag i sæsonens første fire kampe har Avarta hårdt brug for at komme på pointtavlen. Og de kan meget vel ske i søndagens kamp...

15-08-2018 kl. 21:23

Cheftræner: Sæsonstarten er ikke tilfredsstillende

Avarta er kommet i gang med sæsonen i 2. division, men indtil videre lader første sejr vente på sig. Til gengæld var der tiltrængt oprejsning...

02-08-2018 kl. 15:55

Sæsonoptakt med ny Avarta-træner

På søndag er ventetiden forbi for spillere, trænere og tilskuere. Avarta åbner sæsonen i 2. division på hjemmebane mod AB. Sæsonpremieren begynder klokken 13 på søndag,...

31-07-2018 kl. 16:28

Manchester City besøger Avarta

Avarta får i dén grad fornemt besøg, når folk fra den engelske Premier League-klub Manchester City tager turen til Danmark. Manchester City er en af Englands...

04-07-2018 kl. 10:00

Avarta opsiger aftale med Benny Gall

Avarta har opsagt aftalen med cheftræner Benny Gall, der ellers havde udløb til vinter.   Ledelsen takker Benny mange gange for hans særdeles professionelle...

12-06-2018 kl. 19:02

Skuffende forår er slut

Avarta-træner Benny Gall synes, forårssæsonen overordnet set har været skuffende, efter holdet ikke vandt en eneste sejr i de sidste 11 kampe. Sommerferien er begyndt for...

01-06-2018 kl. 16:04

Benny Gall: ”Vi vil slutte godt af på hjemmebane”

Avarta spiller lørdag den sidste kamp i Espelunden i forårets oprykningsspil. Træner Benny Gall håber, spillerne kan vende negativ stime og...

19-05-2018 kl. 10:42

Avarta-træner tilfreds med spil og indstilling

Selv om Avarta er rendt ind i flere nederlag, er træner Benny Gall meget tilfreds med spillet og spillernes indstilling i kampene. Det er...

03-05-2018 kl. 14:55

Avarta og Næstved i spændende søndagsduel

Espelunden Idrætsanlæg lægger på søndag græs til opgøret mellem Avarta og Næstved, og her skal hjemmeholdet forsøge at finde tilbage på sporet efter tre nederlag...

27-04-2018 kl. 13:53

Vigtig og svær kamp i Nordjylland

Avarta drager lørdag på langfart for at møde Jammerbugt FC i det spændende oprykningsspil. Det bliver en svær kamp, forudser Victor Guldbrandsen. De to...

23-04-2018 kl. 15:47

Avarta blev lillebror mod lokalrivaler

  Avarta – Hvidovre 0-2 (0-1) 0-1 Kim Aabech (’30) 0-2 Kim Aabech (’75) Avarta(4-1-3-2): Morten Bank – Seejou King(’71...

19-04-2018 kl. 15:51

Avarta-anfører: ”Godkendt indtil videre”

Det samlede indtryk af de foreløbig seks kampe i forårssæsonen har været godkendt, siger Avarta-anfører Jacob Albrechtsen før lokalbraget på søndag mod Hvidovre. Avarta har spillet seks...

15-04-2018 kl. 16:56

Øv-dag i Sydhavnen: Frem løb med sejren

BK Frem - Avarta 2-1 (1-0) 1-0 Beran Camili ('37), straffe 1-1 Oliver Carrara ('60) 2-1 Frederik Dirksen ('81) Bortvist: Træner Benny Gall...

09-04-2018 kl. 12:13

Gall efter sejren over Sydvest

"Jeg er meget tilfreds med sejren på 3-0 over Sydvest, som i de sidste 2 kampe har spillede 1-1 samt 2-2 mod henholdsvis Hvidovre og Middelfart, så vi var godt...

09-04-2018 kl. 07:57

Sol over Avarta: Tjekker ind i toppen med 3-0-sejr

Avarta - FC Sydvest 05 Tønder 3-0 (2-0) 1-0 Christian Offenberg (‘27) 2-0 Thomas "TC" Christiansen (‘45) 3-0 Thiago Pinto Borges...

 

Besøgstæller

Besøg siden den: 09-07-2013
Total: 594989
Dagligt: 299

2 online